Designer duoen Domenico Dolce (født 13. august, 1958, nær Palermo, Sicilien) og Stefano Gabbana (født 14. november 1962, Milano, Italien) er kendt for at få kendte til at ligne stjerner.
Stefano Gabbana studerede grafisk design mens Domenic Dolce fik en uddannelse indenfor modeverdenen.
Domenico Dolce og Stefano Gabbana er både forretningspartnere samt partnere i hverdagen. Parret mødte hinanden i 1980 i Venedig hvor de begge arbejdede. De begyndte sammen at designe tøj i 1982 og slog i 1985 deres navne sammen da arrangørerne af Milano Collezioni inviterede dem til at tage del i et fashion show for opdagelse af nye talenter.
I 1986 præsenterede de deres første selvstændige kollektion som blev anerkendt verdenen over. Fire år senere udgav de deres første herrekollektion og åbnede samme år en kvindetøjsbutik i Milano.
Siden dengang har de introduceret en linje med eksklusive dufte, samt åbnet andre modehuse i Italien, Japan, Hong Kong og London.
I 1994 lancerede Domenico Dolce og Stefano Gabbana en anden version af Dolce & Gabbana ved navn D&G.
D&G er et modemærke inspireret af gadelivet, musik og alt hvad der sker i nuet. D&G er Dolce & Gabbanas ungdomslinje og giver udtryk for en personlig stil, der er fri for begrænsninger og forudfattede holdninger.
D&G hitter specielt blandt trendsættere og alle der holder af frihed, ironi og uhøjtidelig mode, samt folk der vil udtrykke og ses som noget unikt.
Generelt fokuserer Dolce & Gabbana på luksus materialer og koster derfor en smule mere end underlinjen D&G. De kreerer, producerer og distribuere tøj, lædervarer, sko, accessories, parfume, briller, ure, smykker samt ikke mindst lækkert og eksklusivt undertøj.
De to grundlæggere har altid stået for alt det kreative og stilmæssige input på deres eksklusive mærker: Dolce & Gabbana og D&G.
Den 20. februar 2005 annoncerede de at de ville gå fra hinanden efter 19 år. Stefano Gabbana udtalte "dette er kærligheds-split og ikke et forretnings-split". Senere udtalte han også "Domenico og jeg er stadig rigtig gode venner og for vores forretnings skyld er vi stadig rigtig meget sammen. Hvad forretningen angår, så har den faktisk aldrig set bedre ud end lige netop nu".
Dolce & Gabbana udarbejdede i begyndelsen af 2006 en undertøjskampagne i samarbejde med flere profiler fra det italienske fodboldlandshold. Heriblandt Manuele Blasi, Fabia Cannavaro, Gennaro Gattuso, Andrea Pirlo og Gianuca Zambrotta.
Har du spørgsmål til produktlisten hos intimo.dk eller bare generelle spørgsmål vedrørende Dolce & Gabbana er du velkommen til at kontakte os.
E-mail: kundeservice@intimo.dk - Telefon: 30 13 20 60